Kaare Klint

Kollektion: Kaare Klint

Hos Frudue.dk eller i vores fysiske butik forsøger vi altid at have et håndplukket udvalg af de smukke gamle Kaare Klint børnemøbler. Vi synes, at det er nogen af de smukkeste møbler der er fremstillet til børn og vi er altid på udkig efter dem. 

Disse smukke Kaare Klint børnemøbler har børn efterhånden siddet på i mange generationer og det gør dem absolut ikke mindre smukke, at de er blevet brugt flittigt - nærmere tværtimod. Den fine lille Kaare Klint børne bænk med opbevaringsplads under sædet, har i mange år været et meget eftertragtet møbel, når vi taler om indretning til børn. Vi har kontinuerligt ledt efter disse Kaare Klint møbler i flere år og må konstatere, at det efterhånden bliver sværere, at få fat i de gode eksemplarer, idet der bliver færre af dem. Det samme gør sig gældende når vi taler om de smukke Kaare Klint børnestole og Kaare Klint børnebordet. 

Vi gør os altid umage for at finde og nænsomt istandsætte de smukke gamle Kaare Klint møbler, så de kan få et nyt liv og kan leve i mange år fremover.

Vi kalder vores Kaare Klint Børnemøbler for børnemøblerne der aldrig går af mode. De har været så populære i mange generationer, og nu er de nærmest mere populære end nogensinde, når der skal indrettes børneværelser eller et lille hyggehjørne hjemme hos bedsteforældrene. 

Vi glæder os hver eneste gang vi ser nogle af vores fine gamle Kaare Klint børnemøbler få et nyt hjem hos en familie med små børn eller hos børnenes bedsteforældre, der måske selv havde Kaare Klint børnemøbler da de var børn og nu indkøber dem til deres børnebørn, så de kan glæde sig over, igen at se de smukke møbler i brug, når de små kommer på besøg. Kaare Klint møbler er ofte forbundet med minder og stor kærlighed.