Om Fru Due

Fru Due er vores lille univers i Snogebæk på Bornholm - en fysisk butik og webshop fyldt med håndplukket vintage interiør fra Europa.

I mange år har vi rejst rundt og ledt efter særlige fund på markeder, auktioner og hos private. Vi er altid på jagt efter det, der har lidt kant - det smukke, det skæve og det, der bærer på en historie. Alt i butikken er nøje udvalgt med blik for kvalitet, æstetik og sjæl.

Vores speciale er originale franske- og tyske lamper. Hver eneste lampe er først håndplukket og derefter en tur gennem værkstedet, hvor den får en kærlig hånd, før den finder sit nye hjem. Derudover rummer butikken et kurateret udvalg af keramik, skilte, småmøbler og børnemøbler - ting, vi selv ville vælge at tage med hjem.

Vi elsker tanken om, at gode ting kan få et nyt og langt liv. At indretning ikke behøver være perfekt, men personlig. At det enkle gerne må brydes af noget, der larmer lidt.

Butikken holder til i et gammelt missionshus i Snogebæk, som i sig selv har masser af historie og sjæl. Her har vi skabt et sted, vi selv har lyst til at være - og som vi håber, andre også har lyst til at blive hængende i.

I højsæsonen åbner vi haven som en naturlig forlængelse af butikken. Her kan man sætte sig ned, trække vejret og nyde et glas vin eller en forfriskning i rolige omgivelser.

Fru Due er vores bud på et sted med nærvær, varme, humor og kreativitet - et sted der leves.