Gå til produktoplysninger
1 af 8

Brandspand fra Magasin du Nord

Brandspand fra Magasin du Nord

Normalpris 690,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 690,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.
  • 1-4 dages levering
  • Kan afhentes i butik

Sjov, fin og super charmerende gammel brandspand fra Magasin du Nord. Dette eksemplar er købt af en sød kunde med en fantastisk god smag. 

Mål: H. 70 cm.

Historie: Magasin du Nord har rødder tilbage til 1868, hvor Theodor Wessel og Emil Vett åbnede en forretning med hvidevarer (en gammel betegnelse for boligtekstiler) i Aarhus under navnet Emil Vett & Co. Forretningen blev hurtigt en succes, og i 1870 kunne firmaet åbne sin første filial i Aalborg. Samme år etablerede man et engrosfirma for hvidevarer på Østergade i København ved navn Th. Wessel & Co.

Forretningen i Aarhus flyttede i 1871 til Immervad, hvor den stadig har til huse. Samme år flyttede den københavnske engrosforretning ind i lejede lokaler på det daværende Hotel du Nord på Kongens Nytorv, der var et af datidens fineste hoteller, og hvor bl.a. H.C Andersen havde boet i årene 1838-47.  Forretningen tog navnet De forenede Hvidevare Forretninger ved Th. Wessel & Co. og samtidig startede man her detailsalg. Tidernes højkonjunktur skabte efterspørgsel på varer, og forretningerne begyndte efterhånden også at forhandle tøj og møbler.

I 1876 flyttede Vett fra Aarhus til København, og firmaet skiftede navn til Th. Wessel & Vett. I 1879 tog selskabets afdelinger i hele landet det fælles navn Magasin du Nord, afledt af navnet på det københavnske hotel. 

Virksomheden lejede mere og mere af hotellet. I 1889 købte den naboejendommen og året efter selve det gamle hotel. I 1893-94 blev det gamle hotel og Hambros gård revet ned, og den nuværende bygning opførtes i fransk nyrenæssancestil ved arkitekterne Henri Glæsel og Albert Jensen. Murermester var Olaus Mynster. På facaden står den dag i dag med guldbogstaver “Hotel du Nord”, men dette er kun for at mindes det gamle hotel – der har ikke været hotel i den nuværende bygning. På grunden lå der i middelalderen et borgtårn kaldet Kringlen, før biskop Absalon rejste sin borg. 

Selskabet åbnede afdelinger landet over som en slags franchise, hvor selvstændige manufakturhandlere fik lov at benytte selskabets navn og sælge dets varer. I 1892 var der 50 filialer, i 1906 var tallet vokset til 98 og i 1920'erne nåede man op på hele 170 filialer landet over. Desuden åbnedes i 1911 varehuset Th. Wessel & Vett i Malmø. I 1950'erne skiftede selskabet dog strategi og satsede fremover på få store forretninger frem for mange små. I dag er der således kun fem afdelinger tilbage.

Selskabet blev børsnoteret i 1952 I 1954 fik virksomheden sit nuværende logo med stjernen, og man begyndte at markedsføre sig under det korte navn Magasin.

Frem til midten af 1990'erne var selskabet kontrolleret af Emil Vetts efterkommere via Magasin du Nord Fonden, og helt frem til 2004 var Vetts oldebarn, baron Ebbe Wedell-Wedellsborg og dennes søn, baron Ditlev Wedell-Wedellsborg repræsenteret i selskabets bestyrelse.

Se komplette oplysninger
  • HURTIG LEVERING

    1-4 hverdages levering

  • KOM PÅ BESØG

    Hovedgade 32, Snogebæk

  • HÅNDPLUKKEDE VARER

    Enere - ganske simpelt

  • MANGE ÅRS ERFARING

    Med vintage og indretning